Ækvatorial Guinea

Introduktion

Ækvatorial Guineas største problem kan også vise sig at blive dets største fordel. Et meget fattigt land med en stort set stillestående økonomi, næsten den eneste attraktion, udover stranden er de mange barer som du kan finde så godt som hvert eneste gadehjørne i hver en landsby og by. Selvom dette er nærmest katastrofalt, ser det ud til at være denne følelse at underudviklet stillestand, kombineret med muligheden for at feste med de lokale, der øjensynligt tiltrækker eventyrlystne besøgende.

Mens det meste af de to regioner i Ækvatorial Guinea er tæt bevokset med den type skov som fik Tarzan i sving, ser det ud til at de nylige opdagelser, og heraf følgende udvinding, af oliefelter i havet ud for Ækvatorial Guinea vil sætte skub i landets mulighed for fremgang. Dvs. dette vil ske medmindre Internationale stridigheder om territoriale krav blusser op.

Landets fulde navn: Den Ækvatorial Guineanske republik
Areal: 28.050 km2
Indbyggertal: 500.000
Hovedstad: Malabo (indbyggere 35.000)
Befolkning: På Bioko, Bubi, nogle Fernandinoer, Fang. I Rio Muni: Hovedsagligt Fang
Sprog: Spansk(officielt), fransk (officielt), pidgin Engelsk, Fang, Bubi, Creolsk og Ibo
Religion: Romersk katolsk(85 %), Traditionel afrikansk(15 %)
Regeringsform: Republik
Præsident: Teodoro Obiang Nguema Mbasogo


Fakta for den rejsende

Visum: For alle rejsende til Ækvatorial Guinea kræves visum, hvilket som regel er gyldigt i 30 dage. I Afrika er de letteste steder at fremskaffe visum i Cameroun og Gabon, selvom det ikke er specielt vanskeligt nogen steder og samme dags service er normalt.
Sundheds risikoer: Der kræves vaccinationer (og ofte bevis herfor) mod Gul feber, kolera, stivkrampe, tyfus, meningitis, polio og Hepatitis A (leverbetændelse). Du vil også ha brug for yderligere beskyttelse mod giardia, dysentry, svampe infektioner, rabies, tuberkulose, bilharzia, difteritis, malaria, tyfus og et helt opslagsværk af andre vand-, insekt- og luftbårne sygdomme.
Tid: GMT/UTC + 1 time
EL. 240V
Vægt og mål: Metersystemet


Hvornår man skal tage til Ækvatorial Guinea

Regn er den vigtigste faktor at tage i betragtning når man skal rejse i Ækvatorial Guinea.
Jord veje bliver ekstremt mudrede og risikerer at ”strande” et stykke tid.
For at undgå regntiden er den bedste tid at rejse i Ækvatorial Guinea mellem oktober og april.


Begivenheder

De mest interessante begivenheder i Ækvatorial Guinea falder sammen med kristne eller traditionelle højtider. Mange af disse er knyttet til familier eller landsbyer, men nogle offentlige ceremonier kan finde sted. Uafhængigheden fejres den 12. oktober og dette er det mest sandsynlige tidspunkt at overvære offentlige begivenheder i Malabo og Bata.

Penge og udgifter

Valuta: Central Afrikanske Franc (CFA)

Sandsynlige udgifter:

Måltider
Lavbudget:	1-3 US$
Mellembudget:	3-6 US$
Højbudget:	6-? US$
Logi
Lavbudget:	4-10 US$
Mellembudget:	10-20 US$
Højbudget:	20- ? US$

Mens Ækvatorial Guinea ikke er det billigste sted i Afrika, er det heller ikke det varmeste eller det mest sandede sted i Afrika hvilket gør det meget attraktivt. Og selvom rejsende på lavbudget kan blive i hovedstaden Malabo for under 15 US$ om dagen kan de leve meget mere komfortabelt på hotel og spise bedre for kun 10 US$ mere om dagen. Hvis du søger luksus livet er det ikke her du finder det. Her er det vanskeligt nok at finde en dyr restaurant og endnu vanskeligere at finde et luksushotel.
Taget i betragtning at de to provinser i Ækvatorial Guinea er delt af et par hundrede km vand er det nytteløst at leje bil. På Malabo er de dyre og i Rio Muni findes de slet ikke. At rejse til fods, i taxi, lastbil eller minibus er det bedste valg.

Der er kun én bank i Malabo og én bank i Bata som har faciliteter til at veksle penge.
At veksle fra franske Franc er let, hvorimod det at veksle valuta fra andre lande af og til er problematisk.
Husk altid at gemme din bon! Ulig de fleste andre afrikanske lande bliver de rutinemæssigt checket i Ækvatorial Guinea.

At give drikkepenge er et ømfindtligt emne i hele Afrika. Kort fortalt fungerer det på denne måde. Hvis du ligner en blaffer/ rygsækrejsende, kører i bus eller deletaxier og spiser i afrikanske restauranter forventes du ikke at betale drikkepenge.
Hvis du er velklippet ser du rig ud og det forventes at du giver 10 % i drikkepenge i restauranter, hoteller og taxier.
Disse regler gælder uanset om du er vesterlænding eller velhavende afrikaner.


Seværdigheder

Malabo

Lille, smuk og spansk inspireret, stråler Malabo nu, efter en nylig ansigtsløftning ,efter at have set ret nedslidt ud for et årti siden. Selvom den ikke er den største by i Ækvatorial Guinea er den bestemt den mest levende og turist venlige. Udendørs barer, livlige natklubber og farvestrålende markeder er højdepunkterne i byen i hjertet af de virkelige Afrikanske troper. Med havets bølger mod nord og de statelige bjerge mod syd er Malabo tilsyneladende den perfekte opskrift for turisme og regeringen forsøger at tiltrække besøgende ved at vedligeholde byen på en ren og forholdsvis sikker måde. Petroleum boomet har skabt stærke kontraster i rigdom og modernisering rund om i byen. Du vil se smarte nabolag der støder op til slumkvarterer.

Om dagen er der ikke meget at lave i Malabo udover at slappe af, vandre rundt og tale med de lokale i en af de mange barer. Når mørket falder på øges farten for mange af de bedste restauranter og klubber åbner ikke før solen går ned. Øl er dyrt, men den lokale bryg af palmevin og Malamba, som laves af sukkerrør, er svinebilligt og kan købes overalt.

Luba

Selvom byen Luba generelt er præget af forfald er den næststørste by på Bioko et godt afsæt når det drejer sig om at udforske mange af øens naturlige seværdigheder. I nærheden kan isolerede strande prale med deres hvide sand inklusiv den smukke Arena Blanca så vel som adskillige mindre fiskelejer og to vandre ruter. Luba er ca. 45 km fra Malabo ad den vestlige kystvej. Minibusser og taxier kører regelmæssigt hertil.

Bata

Hovedby i fastlandsregionen Rio Muni og større end Malabo. Bata er en ren og charmerende by med brede gader. Selvom den mangler udsigten til de iøjnefaldende vulkaner som Malabo har, er Bata ikke desto mindre temmelig livlig med travle markeder og adskillige restauranter, barer og hoteller. Byen har en forfalden koloni charme og bruges fortrinsvis som base for endags udflugter til nærliggende småbyer og småøer tæt på fastlandet. Der er kun få menneskeskabte seværdigheder på fastlandet, men de der ønsker at oplevelsen af isolerede afrikanske strande har heldet med sig ; nord og syd for Bata er nogle af de smukkeste strande i verden.
Bata ligger mere end 200 km fra Malabo på den anden side af Biafra bugten.
Regelmæssige flyafgange og en uregelmæssig færge vil transportere dig mellem de to byer.

Mbini

Selvom den kun ligger 50 km syd for Bata involverer turen til Mbini både en minibus og en færge og kan tage noget tid. Færgen, som sejler hver time, har kun plads til 4 køretøjer så man må påregne noget ventetid. Mbini er en behagelig by som ligger ved mundingen af Rio Benito. Det et populært område for badende og det er også et ideelt sted at møde lokale i et afdæmpet miljø.

Islas Elobey

To øer, Grande og Chico, nær den sydlige grænse hvor Gabon udgør fascinerende udflugtsmål. De få mennesker som bor på Elobey Grande er meget venlige og hvis du er heldig bliver du tilbudt at overnatte hos dem. Elobey Chico derimod er noget af en spøgelsesby. Øen huser ingen mennesker trods det er de forladte ruiner af den tidligere hovedby på fastlandet på en gang både sære og interessante.
For at komme de mere end 100 km syd for Bata til Islas Elobey skal rejsende benytte et par minibusser, en færge og slutteligt en cayuco (kano) fra Cogo, Acalayong eller Cocobeach.

Ebebiyin

Ebebiyin er den næststørste by i Rio Muni, og da den er beliggende i det fjerneste nordøstlige hjørne af landet er det ofte her rejsende fra Cameroun oplever den første kontakt med Ækvatorial Guinea. Byen er ca. 1,5 km fra den ene ende til den anden og er derfor ret overkommelig til fods. Hvis din yndlingsbeskæftigelse er at drikke, vil du blive henrykt over Ebebiyin; der er en bar på praktisk talt hvert gadehjørne. Tyve km vest for byen ligger Museum of Biyabiyan, det Biyabiyanske Museum
Som rummer traditionelle Fang skulpturer og andre kunstværker. Der kører minibusser fra Bata til Ebebiyin dagligt. Den 230 km lange tur tager ca. 10 timer. Byen ligger kun 2 km fra Kye Ossi i Cameroun.

Aktiviteter

Langs fastlandets kyst ligger nogle af de bedste strande i verden, hvor Badning er specielt godt.
Overraskende nok finder man ikke mange godt steder at få våde fødder på Bioko. På øen kan man derimod finde fantastiske afsidesliggende vandre-ruter , især på den sydlige halvdel. Hvis man er eventyrlysten kan man forsøge sig med bjergbestigning på den iøjnefaldende Piko Malabo vulkan på Bioko.
Det er påkrævet at man har en officiel regeringstilladelse for at klatre her (det er militært område) og kun få rejsende bevæger sig rundt i området.

Historie

Det er meget sjældent at man åbner en avis og finder en historie om Ækvatorial Guinea, men det betyder ikke at denne vest afrikanske nation har været et begivenhedsløst paradis. Fra den tid hvor Bantuerne rykkede ind i det område der nu er fastlandet i Ækvatorial Guinea i det 12. og 13. århundrede har der været stamme krige i området.
Efter tidligere at have været beboet af Pygmæer og Ndowe folket, blev området hurtigt domineret af det krigeriske Fang folk.
Deres fjendtligheder holdt de europæiske kolonister på tæerne, og forhindrede en fuldstændig besættelse af området. Ikke desto mindre blev Fang folket tvunget væk fra kysten under århundreders slavehandel forårsaget af englændere, hollændere og franskmænd og vendte først tilbage efter slaveriets afskaffelse.

Øen Bioko blev koloniseret af Bubi folket omkring det 13. århundrede og Portugiserne sluttede trop sidst i 1500 tallet. Portugal ejede mange af øerne i Guinea Golfen inkl. São Tomé og Principe.
Portugal solgte Bioko til Spanien i 1778 og i begyndelsen af det 19. århundrede var øen blevet et vigtigt center for den europæiske slavehandel. Indbringende kakao plantager gjorde Bioko til Spaniens vigtigste besiddelse i ækvatorial Afrika.
Gennem hele denne periode forblev det meste af fastlandsregionen uudforsket indtil spanierne vovede sig ind i landets indre i 1920´erne. Det var først da den spanske borgerkrig var slut, i 1939 at kolonimagten begyndte at udvikle regionen for alvor. Man opnåede delvis selvstyre i 1963, samme år som ø – og fastlandskolonierne blev forenet under navnet Ækvatorial Guinea.

Uafhængigheden kom i 1968. Med selvbestemmelsen fulgte erkendelsen at Spanien havde efterladt landet på randen af fallit. Der blev erklæret undtagelsestilstand. Francisco Macias Nguema blev valgt til præsident i 1970 og han fulgte de fleste andre ledere i central og Vestafrika ved at erklære enhver form for opposition ulovlig. I 1972 havde han udråbt sig selv til leder for livstid og indførte egenrådigt et regime med terror og brutalitet som kunne sidestilles med Bokassa i den Central Afrikanske republik og Idi Amin i Uganda.
Mange tusinde blev torteret og henrettet i fængslerne eller blev tævet til døde i arbejdslejre. Præster blev arresteret og kirker og skoler blev lukket. At være journalist blev forbundet med dødsstraf.
Lederen gjorde endda fiskeri ulovligt, og alle de både man fandt blev tilintetgjort. I adskillige år var Ækvatorial Guinea effektivt afskåret fra omverden.
Da Macias ”livstids lederskab” endelig sluttede med et kup og hans henrettelse i 1979 var to tredjedele af befolkningen enten flygtet fra Ækvatorial Guinea eller blevet dræbt.

Ækvatorial Guineas vej tilbage til et flerparti demokrati har været smertefuld. Gamle vaner dør ikke så let og selvom der har været afholdt valg er det den generelle opfattelse at der har været omfattende valgsvindel. Det amerikanske udenrigsministerium udtalte at det første præsidentvalg i 1993 var” en parodi på demokrati”. Tilfangetagelsen og fængslingen af en oppositionsleder sendte en klar besked til alle om landets demokratisering, selvom han blev frigivet efter pres fra vestlige regeringer.

Selvom det endnu er uvist om effekterne vil blive positive eller negative, er det helt sikkert at fundet af olie i Ækvatorial Guinea vil ændre både landets politiske og sociale landskab.
Mobil driver to olieplatforme , selvom adskillige af nabolandene påberåber sig territoriale krav på området. Hvis regeringen bruger indtægterne fra olien klogt har Ækvatorial Guinea en chance for en fredelig overgang til fuldstændig demokrati. Hvis de internationale stridigheder derimod tager til kan olien vise sig at blive endnu en forbandelse.
Kultur.

Fang folket på fastlandet har holdt fast i deres gamle traditioner hvilket betyder at du virkelig kan få en stor oplevelse, hvis sort magi har din interesse. Heksedoktorer er stadig blandt de vigtigste medlemmer af samfundet. Som med næsten alle kulturer er sang og dans vigtige ritualer og der er adskillige Fang danse som du måske er så heldig at overvære. Blandt de mest fascinerende festligheder er abira, en ceremoni der skal hjælpe med at rense samfundet for ondskab. Du kan også være heldig at opleve den lidenskabelige balélé dans og langs kysten den yderst sigende ibanga. På Bioko opføres en udgave af balélé også på helligdage og ved juletid.

Typisk bliver dansene i Ækvatorial Guinea opført til musik som udføres af et orkester der består af tre eller fire mænd. Instrumenterne der spilles er trommer, træ xylofoner sanzas (et lille tommel piano lavet af bambus) bueharper og sågar zithar. Hvis du støder på en af disse festligheder kan du anse dig selv som værende heldig.
De fleste Ækvatorial Guineanere lever i opslidende fattigdom og har generelt ikke mange penge at feste for.


Miljø

Landet er formet af to provinser – Bioko øen som ligger 40 km ud for Cameroun i Biafra Bugten, og Rio Muni, det meget større område, ligger på fastlandets kyst mellem Cameroun mod nord og Gabon mod syd og øst.

Ækvatorial Guinea er dækket af vegetation. Eftersom den er en tidligere vulkan har Bioko overordentlig frugtbar jord der fremmer en hurtig vækst af træer og vin. Landmændene bruger meget tid på at forhindre de påtrængende vine i at kvæle deres kakao plantager. Rio Muni som mere eller mindre har været forbi gået af det 20. århundrede er tilsvarende tætbevokset og kan prale af et rigt dyreliv, inkl. Elefanter, løver og Gazeller.

Ækvatorial Guinea er et regnfuldt tropisk land. På Bioko er regnsæsonen fra juli til januar, mens fastlandet har mindre regnmængde og her er vådsæsonen fra april til maj og igen fra oktober til december.


Rejse dertil og derfra

En ugentlig afgang fra Madrid, Spanien fører dig til hovedstaden Malabo. Dette er den bedste rute hvis du rejser direkte fra US til Ækvatorial Guinea. Der afgår også regelmæssige fly fra Douala i Cameroun og disse har forbindelse med direkte fly til forskellige europæiske byer inkl. London, Paris og Rom. Der er også flyforbindelser fra adskillige vest og central afrikanske hovedstæder. Flyver man fra København er der en mellemlanding i Zürich, Schweiz.

De fleste ankommer til Rio Muni med fly, enten fra Cameroun eller Gabon. Hvis du så skal videre til Bioko kan du enten flyve eller sejle med færgen. Hvis du har planlagt at få din egen bil med færgen, kan det meget vel blive den beslutning der ødelægger din afrikanske udflugt - det anbefales at du efterlader den i Bata for at undgå ærgrelserne. Bush taxier er også en mulighed, selvom det er et fåtal af rejsende der er tiltrukket af usikkerheden ved denne form for transport.


Befordring

Landets nationale luftfartselskab har seks planlagte flyvninger i ugen fra Malabo til Bata. På Bioko er der gode Bush taxi forbindelser rundt på øen, mens der i Rio Muni er der ca. tre minibusser der kører hver vej langs kysten på vejen mellem Bata og Acalayong og seks om dagen der kører ind i landet til Ebebiyin. Landet har kun en fuldstændig forseglet vej/asfalteret vej, men det er usandsynligt at du kommer til at benytte dig af den, for den forbinder præsidentens lille hjemby med en anden lille by i den fjerneste østlige del af landet.