Hej alle sammen

I weekenden var vi på endnu en jungletur. Vi tog afsted lørdag aften efter arbejde, kvart over seks. Da det jo altid bliver mørkt kvart i syv, havde vi ikke lang tid i dagslys. Vi nåede dog igennem checkpointsene uden for byen før det blev helt mørkt. Og så gik det ellers opad. I bælgmørke, og ad små snoede veje ræsede vi afsted mod naturparken Ecofac. Der er 125 km herfra, så det er en lang tur (en kilometer er altså noget længere på vejene hernede).
Efter en tre timers køretur nåede vi vores hotel. Det var et ganske udmærket hotel på en skråning, med udsigt fra terrassen ud over en dal mellem grønne bjerge. Det kunne vi selvfølgelig ikke se i mørket. Søndag morgen stod jeg op halv syv (det gør man næsten altid hernede - når man altså ikke har været i byen dagen før). Jeg lagde mig i liggestolen på terrassen og lå og kiggede ud over dalen da solen stod op. Det var et virkeligt flot syn. Som solen kom frem, kom flere og flere ting til syne og aberne og skovens andre dyr vågnede op til dåd.
På hotellet fik vi en overdådig morgenmadsbuffet bestående af kaffe og tørt brød, varmet på panden.
Ved titiden gik vi ned til den lille samling hytter, der lå hvor hovedvejen krydsede hotellets område. Her fandt vi en guide, der skulle lede os på en tur gennem junglen, op til et udsigtspunkt, ca. 2600 m over havet. Det var en hård tur op ad bjerget. Vi fik ikke set meget andet end skovbund, for det var med at have øjnene med sig, for at holde sig på benene i den tætte og utroligt fugtige skov. Efter næsten tom timers vandring op og op og op ad bjerget, hvor man aldrig kunne se andet end de nærmeste træer omkring en, ankom vi til udsigtspunktet. Guiden fortalte at vi ikke skulle gå længere, hvilket jeg i første omgang ikke helt forstod. Lige indtil jeg opdagede at det træ jeg stod på, stak ud fra bjerget, og under mig var en 50, måske 100 m høj og næsten lodret skrænt. Spændende.
Udsigtspunktet bestod af en lille åbning i vildnisset på kun et par meter. Men man kunne alligevel se langt ud over dalen, og se de grønne bjerge så langt øjet rækkede.
Efter en fem minutters pause gik turen hjemad igen, over en lille lysning, hvor de lokale spiser når de er i skoven for at finde mad. Det var også et sted for bøfler og gorillaer, men dem så vi nu ikke meget til. De eneste dyr vi så på turen, var snegle. Sådan en flok prustende danske turister i regnskoven skal nok få jaget de spændende dyr væk.
Efter to timers nedtur, som faktisk var omtrent ligeså hårdt som turen derop, kom vi hjem til hotellet igen - fuldstændigt smadrede. Efter et koldt bad og et fortjent hvil i liggestolene, var der middagsmad på hotellet.
Ved tre-tiden startede vi bilerne op og vendte næsen mod Bata. Det var en utrolig flot tur ned ad bjerget og igennem dalene. Dagslyset afslørede en helt ny verden, vi aldrig fik set på vejen derop.
Da vi efter en lang køretur kom hjem til Bata, kørte vi direkte til Acropole, en af yndlingsrestauranterne. Efter kun lidt over halvanden time fik vi maden serveret, og efter denne var det hjem på hovedet i seng.
En rigtig god tur!