Hej derhjemme!

Det er søndag aften og jeg er på vej i seng. Idag har vi været på eventyr i junglen. Vi kørte to biler afsted ud i regnskoven og da vi kom hjem havde vi kørt omkring 200 km, Vi ville ha gået rundt på opdagelse, men i regnskoven, der regnede det - og det regnede rigtig meget! Så vi kom ikke meget ud af vores biler, og vores picnic måtte holdes i siden af vejen. Efterhånden som vejene blev dårligere og dårligere blev det mere og mere spændende, vi kørte over broer lavet af træstammer og gennem mudderhuller som var en stor udfordring for vores firehjulstrækkere. Det var ret sjovt at køre i, men også ret anstrengende for man skal ikke være ukoncentreret særlig længe før man havner i suppedasen. Og så dybt inde i junglen, uden telefoner og radioer er der altså langt hjem! Men vi klarede den da uden større problemer, selv gennem de mange checkpoints som findes rundt omkring ude på landet. Det var en rigtig god tur, men nu er jeg godt nok også træt. Jeg vil slutte af igen, så jeg vil bare sige ha det godt derhjemme, og smut forbi hjemmesiden og se billederne fra turen.


Eigil i Bata